Grundet påskelukning af svømmehallen på Korsvejens Skole, må vi desværre aflyse svømning i uge 14 (fra mandag den 3. april) og frem til og med 2. påskedag (mandag den 10. april).
Men påske betyder også forår!
Derfor har vi nu haft sæsonens sidste spinning og fra onsdag den 5. april cykler vi ude hver onsdag. Vi mødes ved Den Røde Port, hvor vi også mødes til søndagens cykeltræning, kl. 17:30 og cykler 90-120 minutter. Alle kan være med!
Kalenderen er opdateret – og her finder du også en nærmere beskrivelse af, hvor Den Røde Port er, så du nemt kan finde cykeltræningen og være med fra starten.
God træning – og god påske!