Det er ved at være den tid på året! Det åbne vand kalder, og vi begynder at tage afsked med kloren.
Fra og med mandag den 26. maj foregår vores mandags- og torsdagssvømningen i lagunen i åbent vand. Det betyder også, at vi har sidste hverdagstræning inde torsdag den 22. maj. Lørdage vil vi fortsat have haltid inde – hvor længe afhænger af vejret!
I år har vi Open Water ekspert og triatlet Adam Powers fra Uperform til at træne os fem gange, så vi får udesæsonen startet på bedste vis.
Adam Powers vil træne os
- Mandag 26. maj
- Torsdag 5. juni
- Torsdag 12. juni
- Mandag 16. juni
- Mandag 23. juni
Vær obs på, at dagene skifter pga. helligdage og løb. Alle gange mødes vi omklædt 17:30 ved p-pladsen ved jollerampen.
Træningen er for alle niveauer, men det er en forudsætning, at du har din egen våddragt og er tryg i åbent vand. Resten af udesæsonen (hver mandag og torsdag kl. 17:30) svømmer vi uden træner, men vi opfordrer til, at vi svømmer sammen. Både for det sociale, for sikkerheden, fordi det er sjovere at trænere sammen – og fordi vi også kan lære af hinanden og gøre hinanden bedre.
PRAKTISK INFO
- Vi mødes ved Jollerampen i Amager Strandpark og er omklædte på starttidspunktet.
- En pangfarvet badehætte et must – den hjælper med at holde varmen, men vigtigst: Den gør dig synlig.