Har du opdaget, at vi mangler billederne af klubmedlemmer her på siden? De forsvandt desværre ud i cyberspace under en teknisk forbedring af sitet. Billederne kommer igen, men folkene bag skal også have tid til at træne, arbejde og sove.
Trods det, at vi ikke kan arbejde på sitet 24/7, er der en masse udvikling i gang. Der er blandt andet kommet en login-boks på siden. Flere af jer har forsøgt at benytte den, men I må væbne jer lidt med tålmodighed. Vi melder ud, når det virker – også om, hvordan I skal logge ind.
Derudover er der nogle, der savner gamle stævneresultater, pulszone-tabeller og lignende fra den gamle hjemmeside. Uden at love for meget tør vi godt sige, at alt godt kommer til den, der venter.
Ups
Ovenstående er ren udvikling. Den store ups er, at vi var kommet til at skrive en forkert mailadresse i infoen om forårsduatlon. Det betyder, at der ikke er én eneste, der har meldt sig som hjælper til arrangementet. Vi tror udelukkende, det skyldes miseren med mailadressen og har nu rettet den… så meld dig! Hvis ikke som hjælper, så som deltager.
Husk 7.,8. og 9.
Søndag den 7. kører vi sæsonens første langtur på cykel. Kør med en tur nordpå!
Mandag den 8. er sidste frist for at bestille klubtøj med 20 % rabat.
Tirsdag den 9. er der rookie-aften i klubhuset.
Pinsetri
Tilmeldingen er endnu ikke åben, men skriv Pinsetri i kalenderen den 20. maj. Det har vi gjort.