Triton Tri inviterer til stævne grundlovsdag

“Vi håber at se rigtig mange – lige fra motionister til top-tunede elitefolk på dagen.”

Sådan skriver Triton Tri til medlemmerne af KVIK TRI TEAM i en invitation til at deltage i Team Ballerup Triatlon

Team Ballerup Triatlon er et motionsstævne, der finder sted Grundlovsdag, onsdag den 5. juni, med start kl. 13.00.

Man kan tilmelde sig følgende distancer:
• Kort distance: 200 meter svømning, 18 km cykling og 4 km løb
• Lang distance: 400 meter svømning, 36 km cykling og 8 km løb

Svømning foregår i East Kilbride Badet, cykling sker på trafiksikre ruter i området og løb i Harrestrup Ådal.

Løbet starter og slutter i Ballerup Idrætspark foran East Kilbride Badet.

Der vil være elektronisk tidtagning.

Deltagelse i løbet koster 300 kr., som inkluderer løbetrøje, drikkedunk, håndklæde og en lille taske at bære det hele hjem i.

» Læs mere om løbet og tilmeld dig her

Invitation til Team Ballerup Triatlon