Travle stævnedage forude aflyser træning – få overblik

Torsdag til søndag i denne uge er travle dage for triatleter – torsdag til lørdag er der 4:18:4 i og omkring Amager Strandpark og søndag køres der Ironman. KVIK TRI TEAM stiller med mange deltagere alle dagene, og vi har heldigvis også en god tradition for at heppe og bakke hinanden op.

Samtidig foregår svømningen med start og mål ved Jollerampen og på samme tidspunkt, som vi normalt har vores svømmetræning. Derfor er svømmeklubtræningen aflyst torsdag og lørdag – aftal gerne egen træning via Facebook.

Cykeltræningen søndag er ligeledes aflyst – vi håber, at de af jer, der ikke skal køre Ironman vil være med til at bakke vores deltagere op. Vær opmærksom på, at cykeltræningen fredag kører som normalt med start kl. 17:30.

Held og lykke til alle, der skal konkurrere uanset om det er på den korte eller lange distance!

Mandag den 22. august er den almindelige svømmetræning også aflyst, men der er rig mulighed for at komme i vandet i klubregi alligevel. Du skal bare tilmelde dig Havstafetten.
» Læs mere og tilmeld dig Havstafetten