Martin og René arrangerer en fælles træningstur for alle, som kunne have lyst til at prøve kræfter med noget lidt anderledes cykelterræn i det svenske.
Der er afgang kl. 07.00 fra klubhuset. Forventet hjemkomst er ca.16.30,
det giver omkring 4 timers cykling.
Prisen afhænger af antal deltagere og biler, så transportudgifterne deler vi mellem alle deltagere.
Deadline for tilmelding er den 15. april.
Herefter kan der meldes en endelig pris ud.
Båstad ligger 55 km nord for Helsingborg og er det nærmeste vi kommer på bjerge. Der er stigningsprocenter op til 19%, god asfalt, blonde svenske piger i korte sommerkjoler samt pojkar i små stramme hvide tennisshorts med slikhår.
1. maj er en helligdag i år, derfor satser vi på at fylde nogle biler op med cykler og få en fed dag i bakkerne.
Det vil være ideel træning inden Mallorca til at teste om kassetten har nok tænder, og for dem, der ikke skal sydpå, vil det bare være en god hård træningsdag.
Grand Prix Båstad ruten på 16 km kan der køres loops på. Hallandsåsen er også lang og led. Der er masser af muligheder for at sætte ruter sammen til alle distancer og niveauer
Vi håber at få en masse ryttere med!
Hvis du har mulighed for at lægge bil til, så må du meget gerne skrive til Martin eller René. Find dem på Facebook eller brug adressen kontakt@kvik-tri.dk – skriv Båstad i emnefeltet.