KVIK TRI TEAMs årlige træningslejr bliver holdt på Bornholm fra fredag den 7. juni kl. 6.50 til søndag den 9. juni kl. ca. 17.00
Program:
Cykler (og træningstasker i det omfang, der er plads) afleveres torsdag den 6. juni mellem kl. 18.00 og 19.00 på Kastrupvej 161 (indkørsel af Wibrandtsvej).
Medbring gerne et lagen eller tæppe til at pakke din cykel ind i, så den undgår ridser.
Fredag kl. 6.50 kører vi med Gråhundbus fra Hovedbanegården (den holder ved hotellet over for Tivoli). Vi tager bussen Ystad, hvor vi går om bord på katamaranfærgen til Rønne.
Fra Rønne cykler vi til vandrehjemmet i Allinge, hvor vi skal bo.
Vi spiser den medbragte frokost (husk din egen madpakke) og indretter os, inden vi tager en cykeltur. Vi bliver inddelt i forskellige hold med forskellige tempi og distancer, så alle får optimalt udbytte af træningen.
Inden aftensmaden er der tid til en løbetur.
Lørdag formiddag holder vi vores eget duatlonstævne. Dem, der har været med på træningslejr før kender ruten, men vi cykler naturligvis en opvarmningsrunde, så alle kan finde vej.
Efter frokost cykler vi igen i grupper med i forskellige distancer og tempi.
Søndag efter morgenmaden cykler vi rundt på Bornholm og ender i Rønne, hvor vi skal være omklædte og have pakket cyklerne omkring kl. 13.00. Og så er det hjemad.
Vi regner med at være hjemme kl. 17.
Efter hjemkomst afhentes cyklerne på Kastrupvej 161.
Pris
Turen koster 550,00 kr.