Julen nærmer sig, og det betyder lidt færre fællestræninger end normalt.
Sidste svømning inden jul er mandag den 19. december, og vi starter vi op i Korsvejens Svømmehal igen mandag den 2. januar.
Sidste udendørscykling er søndag den 18. december, og vi begynder søndagsturene i 2023 søndag den 8. januar.
Der er ingen ændringer for spinning og løb i julen, så kom endelig til træning! Vi løber intervaller om tirsdagen og spinner om onsdagen.
Og så må du selvfølgelig ikke glemme at tilmelde dig vores nytårsløb den 31. december om formiddagen, hvor du kan løbe 7, 14 eller 21 km. Vi løber socialt – dvs sammen – og du er velkommen til at tage familien eller en ven med. Der er depot for hver 7. km, og vi slutter af med champagne og kransekage og ønsker hinanden et godt nytår.
Vi ses forhåbentligt til noget træning inden jul, men det kan ikke siges for ofte: God jul!