Tilmeld dig årets Pokalfest nu

Årets pokalfest finder sted lørdag den 21. september – og alle medlemmer af KVIK TRI TEAM er selvfølgelig inviteret.

Har du ikke allerede sat et stort kryds i din kalender – så gør det nu! Dagen begynder med Efterårsduatlon, som der kommer mere information om senere.

Fest og pokaluddeling fra klokken 18
Aftenens og årets pokalfest begynder kl. 18 i Klubhuset på Røllikevej 4, Kastrup med velkomstdrinks. Cirka kl. 19 går vi til bords.

Danielle

Danielle vandt klubmesterskabspokalen i 2012 – nu er det atter tid til Pokalfest.

Som traditionen foreskriver vil klubmesterskabspokalerne og Årets flidspokal blive uddelt – og i år udvides samlingen af klubpokaler. Først til festen vil det blive afsløret hvem og hvad den nye pokal hædrer.

Programmet for resten af aften vil vi ikke løfte sløret for, men det kommer ikke til at gå stille af sig! Medbring højt humør og dine bedste dansesko.

Pris og tilmelding
Det koster 150,- kroner at deltage i klubbens pokalfest inklusiv mad og drikke.

Som noget nyt skal du betale, når du tilmelder dig, så vi ikke skal tale om penge på dagen. Det betyder ingen tilmelding = ingen fest…

Sidste frist for tilmelding er lørdag den 7. september.

» Tilmeld dig Pokalfesten 2013 her – du vil ikke gå glip af denne fest

Vi glæder os til at se jer,
Festudvalget