Tid til 1000 meter test

Vi svømmer 1.000 meter test i ugerne 39, 40 og 41 (fra 22. september til 9. oktober). Derved burde alle have mulighed for at tage testen, som ligger til grund for holdinddelingen til svømning. Din tid kan du også selv bruge til se, hvordan du udvikler dig som svømmer.

Selvom vi har sat tre uger af til testen, skal du naturligvis kun svømme den en gang. Der vil være normalt svømmeprogram sideløbende.

Hvad er en 1000 meter test?
Det er meget simpelt: Du svømmer 1000 meter, så hurtigt du kan. Trænerne.tager din tid og hjælper dig med at tælle baner.
Er du helt ny og  har svært ved at svømme 1000 meter, så er det også helt ok. Du skal i hvert fald ikke blive hjemme fra svømmetræning af den grund. Tværtimod. Det er ved at dukke op til træningen, at du bliver bedre!

 Svømmehal