Fra mandag den 10. november er Fredrik Seistrup på bassinkanten i Korsvejens Svømmehal og ansvarlig for al svømmetræningen i KVIK TRI TEAM.
Med ny træner kommer nye tider – bogstaveligt talt!
Fremover vil træningstiderne mandage være som onsdagene. Det betyder, at fra på mandag svømmer det hurtigste hold fra kl. 19:30 til 20:45, mens det øvede hold svømmer fra kl. 20:45 til 22:00.
Der er ingen ændringer for begynder- og indslusningsholdet, der fortsat svømmer tirsdage og torsdage fra kl. 21 til 22.
Fælles for alle svømmehold er, at programmerne gennemgås på kanten 10 minutter før – og der vil som altid være dryland 30 minutter før.
Baggrunden for de ændrede træningstider er, at Fredrik vurderer, at 75 minutters svømning er passende for de øvede hold, hvis træningen skal være effektiv. Ønsker man længere pas, så er der fortsat mulighed for at udnytte lørdagstræningen.
Katrine og Benjamin fortsætter som assistenttrænere, og der vil være en fælles linje i undervisningen og programmerne på tværs af holdene. Fredrik vil som hovedregel være i Korsvejen mandage og onsdage, men trænerteamet vil sørge for lidt rotation, så også tirsdags- og torsdagssvømmerne får glæde af hans kunnen fremover.
Tag godt imod Fredrik og hans træning!