Svømmesæson 2015/2016 og andet nyt

Husk, at vi indleder den indendørs svømmesæson i morgen lørdag den 3. oktober med inspirations- og teknikforedrag om svømning med vores chefsvømmetræner Fredrik Seistrup – du kan stadig nå at tilmelde dig (og da vi først begynder kl. 11, kan du faktisk både nå at svømme og være med til LSD-løb først også…)

Halsvømning sæson 2015/2016
Fra og med mandag har vi igen svømning hver dag fra mandag til torsdag.

Alle svømmer som udgangspunkt på det hold de var på inden sommerferien, mens alle nye triatleter begynder på holdet, der træner tirsdag og torsdage medmindre andet er aftalt, eller de allerede er blevet tildelt et nyt hold i forbindelse med introsvøm.

Har du holdt en længere pause eller i tvivl om, hvor du skal svømme, så skal du begynde på tirsdags-/torsdagsholdet. Herfra finder trænere ud af, hvilket hold du skal træne på.

Det er vores trænere, der afgør, hvem der svømmer på hvilket hold, så du kan ikke selv vælge.

Vær i øvrigt opmærksom på, at begynder/indslusningsholdet om tordagen er flyttet til Korsvejens Skoles svømmehal og tidspunktet er rykket til 20:30-21:30.

Husk, at der er mulighed for at selvtræne lørdage fra kl.7:00-9:00.

Vi opdaterer hurtigst muligt kalenderen, så al svømning og planlagte lukkedage fremgår. For nu kan du få overblikket herunder:

Svøm 20152016

Planlagte lukkedage i svømmehallerne
Uge 42 (efterårsferie). 12.-15. og 17. oktober.
Uge 52 og 53 (juleferie). 23., 26., 28.-31. december og 2. januar.
Uge 7 (vinterferie) 15.-18. og 20. februar.
Uge 12 og 13 (Påske) 24., 26. og 28. marts.
Uge 18 (Kristi Himmelfartsdag) 5. maj.
Uge 20 (Pinse), 16. maj.

Uge 22/23 starter vi alle sammen udendørs og lukker indendørs. Præcis dato afhænger af vandtemperatur.

Ændring i bestyrelsen
Dennis Christensen er udtrådt af bestyrelsen. Det betyder, at 1. suppleant Henrik Sommer indtræder i stedet for Dennis, der valgte at stoppe i bestyrelsen af personlige årsager. Dennis fortsætter heldigvis som klubbens spinninginstruktør.
Tak til Dennis for indsatsen i den tid, han nåede at være med i bestyrelsen.

Spinning
De sidste detaljer angående spinning denne vinter er ved at komme på plads. Går alt efter planen, så begynder spinningsæsonen fra 3. november og slutter ultimo marts. Men mere om dette snarest. Husk, at du allerede kan komme i gang med spinningen den 31. oktober, hvor der er X-trainer event i Dragør. Ruten hedder Alpe d’Huez!

» Tilmeldingsfrist er 23. oktober, og det koster 150 kroner at deltage

Nye medlemmer
1. oktober fik vi 45 nye medlemmer i klubben – vi glæder os til at lære jer at kende og håber, at alle vil tage godt imod jer!

Husk også deadline for tøjbestilling 10. oktober kl. 12 – se her, hvordan du bestiller.