Socialt nytårsløb på årets sidste dag: Vælg mellem 5 eller 21 km

Nytåret er – ligesom julen – fuld af traditioner. En af dem af nytårsløb med KVIK TRI TEAM.

KVIK TRI TEAM inviterer igen i i år alle i Kvik Kastrup med til socialt nytårsløb på årets sidste dag.

Fokus er på at skabe en festlig afslutning på året i klubkammeraters selskab, derfor er der hverken tidtagning eller garanti for præcis distance.

I år kan du vælge mellem halvmaraton eller 5 km. Begge distancer løber vi i samlet flok (tempo 5:45-6:00 min/km).

Halvmaraton-løberne begynder først og er tilbage ved starten ved Kastrup Svømmehal efter 16 km. Her er der depot – og forhåbentligt en masse 5 km løbere, der vil løbe med videre. Sammen løber vi 5 km, inden vi atter er retur ved Kastrup Svømmehal, hvor vi slutter med champagne og kransekage kl. 11:30. Her er der præmie for bedste nytårsudklædning.

Distancer og starttider
21,1 km starter kl. 9:15
5 km starter kl. 11:00

Kom i god tid før din start – og gerne festligt udklædt.

Der vil være væskedepot ved Kastrup Svømmehal efter 16 km.

Vi starter og slutter ved Kastrup Svømmehal, Røllikevej 4, 2770 Kastrup uanset distance. 
Og skulle du være i tvivl: Det foregår 31. december 2024!

Pris og tilmelding
50 kr. for voksne
25 kr. for børn under 18

» Tilmeld dig og din familie her ((under ”pris børn” og ”pris voksne” vælges antallet af deltagere)