Slut 2016 af med champagne, kransekage og klub-hygge-løb

Igen et travlt og spændende år lakker mod enden. I KVIK TRI TEAM ønsker vi at forsætte traditionen i klubben med, at vi mødes på årets sidste dag, løber en rolig tur sammen og slutter af med at sige tak for året, der gik og ønske hinanden Godt nytår med champagne og kransekage i klubhuset. Derfor håber vi at se dig og din familie den 31. december til årets sidste løb.

Alle kan være med – både på grund af udvalget af distancer, men også fordi vi løber i et roligt hyggetempo hele vejen. Det er dog tilladt at spurte de sidst meter på de enkelte distancer.

» Se billeder fra Nytårsløbet 2015

Som tidligere år er der distancer fra 5-15 km, men i år er der også taget initiativ til, at dem, der ønsker ekstra distance, kan løbe maraton eller halvmaraton – angiv gerne på Facebook, hvis du er med på en af de lange distancer.

Alle medlemmer og deres familie kan deltage – og det er gratis. Husk ved tilmelding at angive, hvor mange du tilmelder.

Sidste tilmeldingsfrist er torsdag 29. december.

Selve ruten og praktisk information bliver offentliggjort i starten af uge 52 – men holder du dig til de 5-15 km så mødes vi kl. 9:45 og slutter kl. 12. Vil du løbe længere, skal du afsted lidt før.

» Læs program for dagen og tilmeld dig og familien til KVIK TRI TEAMs nytårsløb