Så er det tid til at få sat en masse krydser i kalenderen – det har bestyrelsen nemlig gjort, så du nu kan få taget højde for diverse klubarrangementer både i din sæson- og familieplanlægning.
Der kommer løbende mere information om de enkelte arrangementer, men for nu – sæt krydserne:
- 26. februar – prøv klubtøj. Tilmeld dig gerne, så vi cirka ved, hvor mange der kommer
- 12. marts – generalforsamling
- 22. april – forårsduatlon
- 7.-9. juni – træningstur til Bornholm
- 16. august – klubmesterskab til KMD 4:18:4 i Strandparken. Mere information følger
- 1. september – 200 km på Tonseren
Turen til Bornholm ligger i Pinsens første dage, og den 10. juni er der Royal Run, der tiltrækker mange deltagere. Derfor har vi valgt ikke at holde Pinsetri i år.
Vi har desværre også måttet aflyse banecyklingen, da der ikke var tilmeldinger nok.
Vi arbejder til gengæld på at arrangere en træningstur med cykler til Båstad og også efterårsduatlon. Her vil datoer blive meldt ud senere.
Vi får opdateret kalender og andre dele af hjemmesiden hurtigst muligt – vi ville bare så gerne give jer datoerne i en fart!