Prøv klubtøj i morgen, bestil inden den 20. – og vær obs på ny webshop

Husk, at det er i morgen tirsdag fra kl. 19:00-20:30, at du kan prøve klubtøj i Klubhuset (du kan sagtens nå også at være med til løbetræningen inden fra kl. 18:30-19:30).

Der er deadline for bestilling den 20. september – og du skal være opmærksom på, at der er kommet en ny webshop hos Vergesport.dk. Det betyder, at alle skal oprette ny profil – også selvom man har bestilt klubtøj før. Derudover er tre styks reglen ophævet, så alle bestillinger bliver ekspederet – og fremover vil det være muligt at bestille hver måned med levering 4-6 uger senere.

» Se hvordan, du bestiller i webshoppen, og læs regler for bestilling (kræver login)

HUSK også at tilmelde dig Kampen om Den Gyldne Pedal og Pokal- og jubilæumsfesten