Triatleter, svømmere, trænere, vandpolospillere og familiemedlemmer var mødt talstærkt op, da KVIK TRI TEAM inviterede til Pinsetri 2014.
Som noget nyt blev stævnet afviklet som en enkeltstart, men ellers var alt ved det gamle: 300 meter svømning i Kastrup Svømmehal efterfulgt af knapt 20 km cykling, og en afsluttende løbetur på 3,75 km. Vejret var godt og humøret bedre.
Det var skønt at så mange deltog – uanset alder, prisseddel på cyklen og erfaring med triatlonsporten.
Stor tak til de mange klubmedlemmer og andre, der hjalp til ved stævnet – både før, under og efter! Uden jer havde det ikke kunnet lade sig gøre.