Hermed nyt fra bestyrelsen, der har en række tiltag, du som medlem bør kende til.
Læs om:
- Onsdagscykling rykker indenfor og lidt om vintercykling
- Justering af svømning om mandagen
- Klubtøj
- Vigtige datoer
- Hvad arbejder vi ellers med?
Onsdagscykling rykker indenfor fra 4. oktober
Den 27. september har vi årets sidste onsdagscykling udenfor. I stedet tilbyder vi fra onsdag den 4. oktober spinning i SATS på Amager Strandvej sammen vores venner fra Amager Triatlon Klub.
Vi spinner fra kl. 19.30- 21.30 under kyndig instruktiom af Mikkel og Dennis, der skiftes til at tage træner-tjansen og sørge for, at vi får høj puls. Læs mere om spinning i kalenderen.
Søndagscykling fortsætter med distancer på 80-100 km
Vi fortsætter søndagscykelturene efteråret og vinteren igennem med start kl. 8.00 fra Rød Port. Fra oktober til januar vil distancen være mellem 80 og 100 km – og derefter begynder vi i løbet af foråret igen at øge distancerne.
Vi har i en periode ydet lidt ekstra service med information om cykeltræningen på Facebook – den service kan du ikke længere regne med. Til gengæld kan du regne med, at træningen gennemføres, medmindre der kommer en eksplicit aflysning.
Justering af svømning om mandagen
Vi har nu svømmet inde nogle uger og gjort os nogle erfaringer, der giver anledning til at justere lidt, så vi får tilgodeset både dem, der vil svømme langt, og dem der gerne vil ramme klorvandet lidt senere.
Det betyder, at du enten kan komme til mandagssvøm kl. 19.30 eller kl. 20.45 – programmet bliver gennemgået på begge tidspunkter. De, der vil svømme langt kan så komme tidligt og bare fortsætte. Der er plads til alle, hvis vi rykker lidt sammen i banerne.
Vores nye træner Emil gør det godt, så har du ikke allerede været til træning, så er det her en opfordring til at være med!
Klubtøj
Der kommer snarest mail ud omkring mulighed for at bestille klubtøj. Det vil være muligt at bestille diverse vintertøj fra slut september til 8. oktober. Herefter vil der gå ca. 6 uger før tøjet bliver leveret.
Der kommer særskilt information omkring bestilling og vintersortimentet. I januar vil det blive muligt at bestille sommer/stævnetøj med forventet levering i april.
Datoer til din kalender og din inspiration:
- 27. september: Klubaften sammen med Amager Atletik Club i Kaiser Sport på Frederikssundsvej fra 18.00-19.30. Du vil kunne få 30 procent rabat i butikken denne aften (der kan være undtagelser).
- 4. oktober: Vi begynder spinning
- 31. december: Nytårsløb! Vi løber sammen 7, 14 eller 21 km i roligt tempo. Sæt allerede nu kryds i kalenderen og inviter gerne venner og familie med. Der kommer mere information om vores eget nytårsløb senere. Regn med en deltagerbetaling på ca. 30-50 kr. som dækker champagne og kransekage.
- 10. marts 2024: Der er en række medlemmer, der er allerede nu er tilmeldt Fort til Fort, der er et socialt maraton fra Gladsaxe Fort til Dragør Fort i en gruppe med pace 6 min pr. km eller 6.30 pr. km. Undervejs er der pauser, hvor der fortælles om Københavns Befæstning. Løbet afsluttes med mad på Dragør Fort. Se mere på https://www.forttilfort.dk/. Pris ca. 500 kr.
- 20.-27. april 2024: Træningslejr på Mallorca via Uperform. Der er 9 tilmeldte fra KVIK TRI TEAM, men der er plads til flere. Bestil via Uperform https://www.uperform.dk/ Pris ca. 7200 kr.
- 24.-26. maj 2024: Forventede og foreløbige datoer for vores traditionsrige træningstur til Bornholm. Vi sender mere information ud omkring tilmelding mv., når vi kommer tættere på.
- 1. juni 2024: Karrebæksminde Tri. Vi bruger dette stævne til at afvikle vores klubmesterskab – ligesom i 2023, og vi opfordrer alle medlemmer til at deltage. Distancen er 950 m svøm, 50 km cykling og 10,5 km løb. Tilmeld dig på https://kbaektri.com/
Husk at skrive KVIK TRI TEAM som klub
Hvad arbejder vi ellers med?
Lørdagsløb
Der vil fortsat komme opslag omkring længere lørdagsløb på Facebook. Der er blandt andet planer om at løbe Amarminoen samt et Matador-løb i de københavnske gader. Hold øje i Facebook-gruppen.
Nytårskur
Vi er ved at fastlægge dato for en nytårskur som erstatning for den tidligere pokalfest. Meld meget gerne ind, hvis du har lyst til at deltage i planlægningen af festen.
Har du en god ide?
Hvis du har gode ideer til arrangementer/ træninger mv., som du gerne vil lave sammen med dine kvikke klubkammerater, er du altid velkommen til at slå op i facebookgruppen eller kontakte nogle fra bestyrelsen.