Vi fortsætter traditionen med at mødes på årets sidste dag, løbe en rolig tur sammen og slutte af med at ønske hinanden Godt nytår med champagne og kransekage. Rygterne går endda på. at Hanne Stevns Jakobsen vil forkæle os med hjemmelavet kransekage i år.
Derfor håber vi at se dig den 31. december til årets sidste løb, hvor det sociale er i fokus. Du er meget velkommen til at tage familien og nære venner med. Alle kan være med både på grund af udvalget af distancer, men også fordi vi løber i et roligt hyggetempo hele vejen.
» Se billeder fra Nytårsløbet 2016
Der er distancer fra 5 til 15 km. Der bliver i år arrangeret et depot ude på selve ruten, så man ikke går kold.
Ønsker du at løbe en længere distance, så giv besked, så vi kan arrangere, at alle slutter samme tid.
» Sidste tilmeldingsfrist er torsdag 28. december – husk at angive, hvor mange du tilmelder.
Vi begynder og slutter i Klubhuset (Kastrup Svømmehal), Røllikevej 4, 2770 Kastrup
Program for dagen:
- 9:45 mødes vi. Kom omklædt og husk varmt tøj til bagefter
- 10:00 begynder vi at løbe. Dem, som skal løbe 15 km starter først.
- 11:30 siger vi godt nytår med champagne og kransekage.
- 12:00 fælles oprydning, og vi lukker og slukker