Har du fået slidt dit tritøj op? Mangler du en klub-cykeljersey? Og vil du gerne have en løbetrøje i klubdesign?
Så har du nu chancen for at bestille og prøve tøjet. Vi anbefaler, at du prøver tøjet, så du får det i den rigtige størrelse. Det er hverken sjovt at ligne en rullepølse, der snørret for stramt eller have tøj, der flagrer for meget…
» Læs om sortimentet og se, hvordan du bestiller
Tidsplan for tøjprøvning og næste bestilling er
- Tøjprøvning torsdag den 19. december kl. 16:30-18:30 hos Verge, Bådehavnsgade 12d, 2450 Kbh SV
- Deadline for bestilling torsdag den 2. januar 2020 kl. 10:00 (uge 1)
- Levering torsdag den 30. januar 2020 (uge 5)
Vær opmærksom på, at der skal bestilles tre stk. af hver enhed, der ligges på shoppen, før det bliver produceret og leveret. Det betyder konkret, at hvis du bestiller en herre-tritop, så skal der være to andre bestillinger på herre-tritoppe for, at din bestilling bliver effektueret. Størrelse er underordnet, men der er forskel på herre- og damemodeller. Sørg derfor at lobbye godt hos dine klubkammerater for det tøj, du gerne vil købe.
Pst! Husk også tilmelding til vores julebanko den 5. december