Vi fylder 40 – og fejrer med pokal- og gallafest 🎉🥂🍾

Vi fejrer 40 fantastiske år med fællesskab, træning, resultater og venskaber – og det skal fejres med manér!

Derfor inviterer vi alle medlemmer af KVIK TRI TEAM , deres partnere samt tidligere medlemmer af klubben til pokal- og gallafest lørdag den 24. oktober i Klubhuset på Røllikevej. Vi begynder kl. 17:30

Glæd dig til en uforglemmelig aften med god mad, pokaloverrækkelser, underholdning, dans og masser af festlig stemning i bedste KVIK TRI ånd!

Vi glæder os til at feste med jer!

Mvh bestyrelsen og festudvalget Karola, Kim, Rikke og Sarah

→ Download invitationen i pdf-format

Pris og tilmelding
KVIK TRI TEAM medlemmer 250 kr.
Partnere og tidligere medlemmer 300 kr.

Tilmelding via MobilePay nummer 8174SF

Sidste frist for betaling er 10. oktober

Kom med til sidste fælles cykeltræning inden sommerferien

Sidste fælles cykeltræning inden sommerferien er onsdag den 1. juli, så vi håber, at mange har lyst til at være med! 🚴🏻

Vi mødes som altid kl. 17.30 ved indgangen til Naturcenter Amager (tidligere Den Røde Port).

Vi starter den fælles cykeltræning op igen efter ferien onsdag den 22. juli.

Selvom vores træner og klubkammerater holder ferie, behøver du jo ikke at gøre det. Vejene er altid åbne, og alle er meget velkomne til at koordinere ture i Facebook-gruppen. 🚴🏻☀️

Undskyld forvirring: Ny melding om svømning mandag og torsdag

Vi har tidligere i dag meldt ud, at svømmetræningen mandag forgik fra Sneglen/Kastrup Søbad. Dén trækker vi tilbage!

Udover vejarbejde er der også Kvindeløb i Strandparken, og det betyder, at trafikken og parkeringsmuligheder formentlig er stærkt begrænsede alle steder.

Derfor har vi besluttet at flytte træningen med Adam Powers fra mandag den 8. juni til torsdag den 11. juni, så det i hvert fald ikke er manglende parkeringsmuligheder, der holder jer fra at deltage!

Det betyder, at:

Mandag den 8. juni er der selvtræning – og vi holder fast ved mødestedet ved Jollerampen. Men kom på cykel! Vi mødes som altid omklædt kl. 17:30.

Torsdag den 11, juni mødes vi også omklædt ved Jollerampen kl. 17:30 – og her står svømmetræner Adam Powers klar med øvelser og instrukser, der skal gøre os bedre åbent vands svømmere.

Vi beklager forvirringen – og håber at se dig til svømning!

 

Vi flytter mødested for svømning i morgen 8. juni

I morgen, den 8. juni, er Lagunebroen lukket mellem kl. 17-19. Lige midt i vores svømmetid!

Vi mødes derfor denne ene træning ved Sneglen/Kastrup Søbad. Der er p-pladser for enden af Kastrup Havn. Vi begynder som altid omklædt kl. 17:30.

Det var skønt at se så stort fremmøde, da vi begyndte sæsonen i torsdags, og vi håber at se rigtig mange igen i morgen.

Resten er af sæsonen er mødestedet Jollerampen i Amager Strandpark.

Vi flytter svømningen udendørs – få overblik over inde, ude og særlige datoer

Fra på torsdag den 4. juni flytter vi svømmetræningen ud i det åbne vand og begynder at træne i Amager Strandpark.

Det betyder samtidig, at sidste svømning med træner indenfor på denne side af sommerferien bliver i morgen mandag den 1. juni. Der er stadig mulighed for selvtræning indendørs om lørdagen til og med 20. juni.

Igen i år har vi Open Water-ekspert og triatlet Adam Powers fra Uperform til at træne os fire gange og kickstarte sæsonen. Datoerne for træning med Adam Powers er:

  • Torsdag 4. juni
  • Mandag 8. juni
  • Mandag 15. juni
  • Mandag 22. juni

Træningen er for alle niveauer, men det er en forudsætning, at du har din egen våddragt og er tryg i åbent vand.

Øvrige mandage og torsdage svømmer vi uden træner, men vi opfordrer til, at vi svømmer sammen. Både for det sociale, for sikkerheden, fordi det er sjovere at trænere sammen – og fordi vi også kan lære af hinanden og gøre hinanden bedre. Vi mødes ved Jollerampen kl. 17:30 

PRAKTISK INFO

  • Mødested: P-pladsen ved Jollerampen i Amager Strandpark
  • Vi mødes omklædt klokken 17:30
  • En pangfarvet badehætte er obligatorisk – den hjælper med at holde varmen, men vigtigst: Den gør dig synlig.

Præstér når det gælder! Foredrag om mentaltræning 9. juni

Vær med når mentaltræner Mikkel Mortensen fra Mindwise gæster os til en aften med fokus på at styrke den mentale side af din træning og i konkurrence.

Med afsæt i Mikkels erfaring fra triatlon – både som atlet og træner, herunder samarbejdet Magnus Ditlev siden 2021 – får du et unikt indblik i, hvordan mentale strategier kan gøre en reel forskel i praksis.

Hvordan håndterer man presset, når pulsen stiger, og det virkelig gælder? Hvad gør man, når tvivlen melder sig midt i et race? Og hvordan omsætter man mental styrke til konkrete handlinger i både træning og konkurrence?

På aftenen får du blandt andet indsigt i:

  • Hvordan håndterer man pres og svære tanker
  • Hvordan træffer man beslutninger med afsæt i egne værdier
  • Hvordan styrker man sit fokus – både i hverdagen og under konkurrence
  • Hvordan mental robusthed kan trænes systematisk

Tilmelding via klubmodul. Pris 40 kr.

📍Tid og sted: 9. juni kl. 19 i klubhuset i Kastrup Svømmehal, Røllikevej 4, 2770 Kastrup

Gennem vores samtaler har jeg lært at være mere accepterende i min tankegang og håndtering af svære tanker, og er blevet opmærksom på at træffe beslutninger på baggrund af de værdier, jeg ønsker at stå for som atlet og menneske.  
Magnus Ditlev.

Om Mikkel Mortensen

Mikkel har selv en baggrund som elitetriatlet, hvor nysgerrigheden for det mentale aspekt af præstationer voksede ud af hans egne erfaringer med både succeser og modgang.

I dag arbejder Mikkel som mentaltræner med at udvikle mentale færdigheder hos atleter i forskellige sportsgrene og niveauer, fra unge talenter og deres forældre til professionelle verdensklasseatleter. Derudover er Mikkel tilknyttet som sportspsykologisk konsulent for DBU U17-landsholdet, Head of Mental Performance i Hvidovre IF´s fodbold akademi, og står for implementeringen af mental træning i Københavns Triatlon Klub 1986 med henblik på at skabe et bæredygtigt miljø med fokus på trivsel og præstationsoptimering.

Mikkel er uddannet cand.scient. i Konkurrence- og eliteidræt fra SDU med speciale i sportspsykologi skrevet i samarbejde med Team Danmark.

Lærerig aften med våddragter og ekspertrådgivning fra Zone3

Zone3 lagde vejen forbi vores svømmetræning torsdag den 16. april 2026 og gav medlemmerne en oplagt mulighed for at prøve deres udvalg af våddragter – direkte i vandet.

Det gav en unik chance for at teste forskellige modeller og finde den helt rette dragt, før man investerer i en ny.

Christian fra Zone3 stod klar med kyndig vejledning om pasform og fitting, viste hvordan man bedst får dragten på, og forklarede forskellene mellem de mere simple modeller og topmodellerne.

En både lærerig og praktisk aften, hvor mange blev klogere på valg af våddragt

Modeller der blev præsenteret – i dyrest til billigst rækkefølge:

Vanquish (top dragten)
Dame https://svoemmespecialisten.dk/vare/zone3-vanquish-x-vaaddragt-dame/
Here https://svoemmespecialisten.dk/vare/zone3-vanquish-x-vaaddragt-herre/

Aspire
Dame https://svoemmespecialisten.dk/vare/zone3-aspire-vaaddragt-dame/
Herre https://svoemmespecialisten.dk/vare/zone3-aspire-vaaddragt-herre/

Vision
Dame https://svoemmespecialisten.dk/vare/zone3-vision-vaaddragt-dame/
Herre https://svoemmespecialisten.dk/vare/zone3-vision-vaaddragt-herre/

Advance (begynder dragten)
Dame https://svoemmespecialisten.dk/vare/zone3-advance-vaaddragt-dame/
Herre https://svoemmespecialisten.dk/vare/zone3-advance-vaaddragt-herre/

Zone3 tilbyder den kommende uge (fra dags dato 17-APR-2026 til og med 24-APR-2026) en rabat på 15% hvis vi handler her:

  1. Rabatkode til www.svoemmespecialisten.dk: ZONE3TRI15
  2. Rabatkode til www.zone3.com: MUNK
    Forvent lidt længere ekspeditionstid ved køb direkte hos Zone3 da produkterne sendes fra Holland.

 

Få styr på våddragt inden OW sæson

Vi har fået en spændende mulighed fra Zone3, som kommer forbi torsdag den 16. april 2026 fra kl. 20:30–21:45 under vores normale svømmetræning.

Her får du chancen for at teste forskellige våddragter og finde den rette størrelse, før du evt. køber.

Zone3 vil være til stede og guide med fitting og størrelsesvalg, så du får den dragt, der passer bedst til dig – og du kan selvfølgelig teste dragterne i vandet.

Zone3 sørger desuden for en rabatkode, som kan bruges ved køb af våddragt.

Der vil være almindelig svømmetræning som normalt, men én bane vil blive allokeret til våddragtarrangementet.

Tag med til Bornholm – en weekend med træning og hygge i fantastiske omgivelser

Efter et års pause genoptager KVIK TRI TEAM sin årlige træningslejr på Bornholm.

Bornholm byder på fantastiske rammer for cykel- og løbetræning, og skønne Nordly Vandrehjem i Allinge bliver vores base, hvor vi sammen hygger, spiser og fortæller røverhistorier.

Turen, som er for alle niveauer, er alletiders mulighed for at få teste formen af, inden sæsonen for alvor går i gang. Vi inddeler os i forskellige hold med forskellige tempi og distancer, så alle får optimalt udbytte af træningen.

Turen finder sted den 22.-24. maj 2026.

Der er en egenbetaling på 1200,- kroner for at deltage på turen – dertil kommer bustransporten til Rønne tur/retur, som du selv skal booke og betale.

→ Tilmeld dig via klubmodulet – sidste frist for tilmelding er den 6. april

Transport

  • Du skal selv købe billet på www.kombardoexpressen.dk
  • Vi skal med afgangen kl 6:30 fra København /kl 6:55 fra Cph Lufthavn den 22. maj
  • Hjemturen fra Rønne den 24. maj har afgang kl. 18:18 (hvor vi går på og af færgen).
  • Vi ankommer til København søndag aften cirka kl. 21:30

Hvad er inkluderet?

  • Overnatning i delt værelse (tomandsværelse) på Nordly Vandrehjem, Hammershusvej 94, 3770 Allinge. Bad og toilet er i særskilt bygning.
  • Aftensmad fredag og lørdag samt morgenmad lørdag og søndag. Hvis du har allergier eller andre kostvaner, som vandrehjemmet skal kende til, så skriv det i din tilmelding.
  • Transport af cykel og bagage til og fra Bornholm.
  • Sodavand, øl og lidt vin samt chips og slik til hyggen.

Hvad skal du selv have med?

  • Billedlegitimation til rejsen gennem Sverige

  • Madpakke til fredag
  • Energiprodukter mv.
  • Træningstøj og div. udstyr. 

  • Linnedpakke kan tilkøbes på vandrehjemmet

Foreløbigt program – træning på Bornholm står deltagerne selv for

Torsdag den 21. maj

  • Cykler og evt. bagage afleveres torsdag den 21. maj mellem kl. 17.00 og 18.00 hos Jan Rasmussen på Erantisvej 20, 2300 København S.

Fredag den 22. maj

  • Afgang med bus fra Cph Lufthavn kl. 6:55 
  • Vel ankommet til Rønne fredag formiddag, får vi vores cykler på Rønne Havn, hvorefter vi cykler til vandrehjemmet.
    Vi klæder om på færgen, så husk at tage dit cykeltøj med op på færgen.
  • Frokost på vandrehjemmet, hvor vi indretter os, inden vi tager ud og cykler.
  • Inden aftensmaden er der mulighed for en løbetur.

Lørdag den 23. maj

  • Fra morgenstunden er der mulighed for en lille løbetur eller svømning i Opalsøen.
  • Efter morgenmaden tager vi på en længere cykeltur rundt på Bornholm.

Søndag den 24. maj

  • Igen mulighed for en lille svømmetur i Opalsøen inden morgenmaden.
  • Om formiddagen er der mulighed for at cykle en kortere tur.
  • Efter frokost pakkes cykler og bagage, hvorefter vi løber i et trailspor til Rønne. Hvis der er nogen som ikke løber, er der mulighed for en længere cykeltur.
  • Vi mødes i Rønne, klæder om og pakker det sidste i bilen, inden vi tager retur til Amager. Vi plejer at nå lidt mad på torvet i Rønne, inden vi skal med færgen.
  • Efter hjemkomst afhentes cyklerne og tasker med det samme hos Jan på Erantisvej 20, 2300 København S

Spinning nærmer sig sin sæsonafslutning – fra 8. april cykler vi ude om onsdagen

Du har tre chancer for at komme til spinning med KVIK TRI TEAM, inden vi rykker vores hverdagscykling ud under åben himmel. Vi byder nemlig på ekstra spinning i morgen, fredag den 13. marts, og så har vi onsdagsspinning den 18. og den 25. marts, hvorefter vi holder en uges påske-pause, inden vi rykker vores onsdagscykling udenfor.

Fra 8. april og frem står cykeltræner Martin Helleskov Frederiksen klar hver onsdag kl. 17:30 ved indgangen til Kalvebod Fælled (hvor vi også mødes til søndagscykling).

Onsdagstræningen, der varer cirka to timer, byder på intervaller på eller tæt på Amager, og alle kan være med uanset niveau. Ingen bliver væk eller efterladt!

Der er ikke krav om tilmelding – du møder bare op til en god gang træning.

Vi ses til de sidste spinningtimer og derefter på landevejen til intervaller!