KVIK holder loppemarked 6. september. Skal du have en stand?

KVIK TRI TEAM er som bekendt en del af svømmeklubben KVIK Kastrup – og derfor er deres loppemarked den 6. september også vores loppemarked. Så hvis du har en kræmmer i maven og en kælder fuld af ting, du vil af med, så læs videre.

“Lørdag 6. september 2014 kl. 09:00 kan du være med til at starte en tilbagevendende tradition for loppemarked i særklasse. Markedet lukker klokken 16:00.

Med en placering midt mellem fodboldbaner, skøjtehal, curlinghal og svømmehal er vi begunstiget med en attraktiv markedsplads i et aktivt miljø, der rummer mere end 4000 medlemmer.

Pris for stadeplads som dækker 2,5 m  X 5,0 m (1 p-bås) og morgenmad (for stadepladslejere) er kr. 200,00. Ønskes to sammenhængende stadepladser er prisen kr. 300,- i alt. Der er ikke mulighed for tilslutning af strøm.

Forhåndsinteressen har været stor og KVIK KASTRUP er gennem flere år blevet opfordret til at afholde dette loppemarked. Er du interesseret så meld dig til på loppemarked@kvikkastrup.dk . Her kan du også stille spørgsmål om arrangementet.

Når du booker en stadeplads skal du oplyse navn, adresse, telefonnr., antal stadepladser. Du vil herefter modtage kontonummer for indbetaling, regelsæt for og kort over KVIK KASTRUP Loppemarked. Når vi har modtaget din indbetaling får du kvitteringen som er dit personlige adgangstegn.

Når de sidste pladser er solgt er der mulighed for at komme på venteliste.

Praktisk information for dagen

  • Adgang til loppemarkedet, med gyldig kvittering, og opsætning af stader er på dagen fra 07:00-08:00. Der er gratis morgenbrød og kaffe til stadelejerne kl 08.00.
  • Opstilling af pavilloner og parasoller og medbragte borde og stole er tilladt.
  • Der er adgang til toiletter.
  • Kaffe/te, kage og kolde drikke  kan købes i Svømmeklubben KVIK KASTRUPs klubhuscafe.
  • Loppemarkedet er godkendt som marked for brugte ting
  • Det er ikke tilladt at sælge nye ting, fødevare eller levende dyr.
  • Stadepladsen skal efterlades fuldt ryddet og rengjort.
  • Indbetalt stadeleje dækker markedsføring og KVIK KASTRUPS øvrige omkostninger i forbindelse med markedet. Beløbet refunderes derfor ikke i forbindelse med dårligt vejr, sygdom, aflysning mm.

Mange hilsner
Svømmeklubben KVIK Kastrup”