Så det igen tid til at spænde cykelskoene og hoppe i den tætsiddende trikot.
23. Februar fra 10.00 til 12.00 lægger Ballerup Super Arena gulv til endnu en omgang banecykling sammen med Amager Triatlon Klub (ATK). Vi mødes derude kl. 9.40
Vores instruktør på dagen bliver den altid underholdende, hårde men retfærdige Jimmi Madsen, der er en af Danmarks mest vindende baneryttere med mere end 10 6-dagsløbs sejre, 16 nationale- og 3 europamesterskaber. Han sørger for, at alle kommer godt rundt på de skrå brædder. Under hans vejledning, er banecykling for ALLE.
» Se billederne fra sidst vi kørte banecykling
Om banen
- Banen er en træbane
- 250 meter lang(rund)
- hælder minimum 13 grader og maks er 44 grader
- lige over 7 meter bred.
Om cyklen
Det er en fixed gears cykel med ét gear uden bremser. Altså lidt som en spinningcykel – bare med den detalje at den rent faktisk bevæger sig fremad.
Klamperne er shimanos de store, dvs du kan IKKE bruge dem vi bruger til spinning. Til gengæld er der lånesko derude.
Det skal du have med:
- Cykeltøj
- Hjelm
- Drikke – luften i hallen er meget tør, så husk rigeligt
- Lidt at spise
Det kan du med fordel have med:
- Cykelbrille med KLART glas
- cykelhandsker
Pris
Forventes at ligge på omkring 475 kroner pr person – kommer lidt an på om der bliver udsolgt.