Klubtræning fra 1. oktober: Nyt om svømmetid, spinning og søndagscykling

Så er kalenderen blevet opdateret – her får du overblikket over, hvordan klubbens træningstilbud ser ud fra 1. oktober:

Svømning
Renoveringen af svømmehallen på Korsvejens Skole trækker desværre ud, og derfor foregår al svømmetræning frem mod jul i Pilegårdsbadet, Ole Klokkers Vej 19, 2770 Kastrup. I samme periode er alle svømmetræninger for alle niveauer.

Vi svømmer:

  • Mandage kl. 20:15 – 22.00 – den første time har vi 5 baner, og de sidste 45 minutter har vi 3 baner. Der er træner til stede.
  • Tirsdage kl. 21:15 – 22:00 – 3 baner til rådighed. Der er ingen træner, men program
  • Torsdage kl. 20:45-21:45 – 2 baner til rådighed og derfor kun plads til 12 svømmere. Tilmeld dig via kalenderen, hvis du vil være sikker på en plads

Fra og med den 28. oktober svømmer vi også

  • Lørdage kl 06:30 til 07:45 – 5 baner til rådighed. Selvtræning, hvilket betyder ingen træner og intet program.

Spinning
I år spinner vi sammen med Amager Triatlon Klub i Fitness.dk på Amager Strandvej 108, 2300 København S. Hver klub har 24 cykler til rådighed, så vil du være sikker på en cykel, så tilmeld dig via kalenderen. Husk også at afmelde dig, hvis du bliver forhindret.

Du skal bruge Look Delta klamper på skoene – og husk væske og håndklæde for du kommer til at svede.

Timerne begynder på de angivne tidspunkter, så kom i god tid, så du får indstillet din cykel rigtigt.

OBS! Vi kører ftp-test den 11. oktober.

Vi spinner

  • Onsdage kl. 19:30 – 21.00
  • Fredage kl.17:15 – 18:15

Udendørs cykling
Det bliver tidligt mørkt, så i vintersæsonen cykler vi kun ude søndag morgen/formiddag. Husk at tilmelde dig, da vi aflyser træningen, hvis der er mindre end 3 tilmeldte.

Mødestedet er som altid ved den røde port ved indgangen til Kalvebod Fælled/Naturcenter Vestamager, Otto Baches Alle.

  • Søndage kl. 8

Løbetræning
Intervaltræningen om tirsdagen fortsætter ufortrødent i efteråret. Det er sjovest, når vi er mange, og alle kan være med. Træningen bliver indrettet, så alle får noget ud af det, og vi løber på et afgrænset område.

Mødestedet er ved Kastrup Svømmehal, Røllikevej 4, 2770 Kastrup

  • Tirsdage kl. 17:30

HUSK, at du kan se forslag til din egen træning og se, hvad fællestræningen byder på i ugeplanen. Husk også at holde dig orienteret i kalenderen – her vil ændringer fremgå.

Vel mødt til træningen!