Klubmestre og årets præstationer hædret

Der var stil over det, da KVIK TRI TEAM markerede sæsonafslutning med den traditionelle Pokal-fest, hvor årets klubmestre hædres og øvrige priser uddeles. Se her, hvem der løb med de mange pokaler og medaljer.

» Se billeder fra Pokalfest 2014

Festudvalgets priserFestudvalgets priser 2014
I år blev der uddelt medaljer til for Årets Styrt, Årets Fighter og Årets Hjælper. På baggrund af afstemning blandt de fremmødte blev medaljemodtagerne:

  • Årets Styrt – Kenneth Ejsenhardt. Det er uklart, hvilket af tre styrt, der gav ham titlen.
  • Årets Fighter – Hans Bendtsen for at køre triatlon uden brug af moderne metoder som klikpedaler og energigeler
  • Årets Hjælper – Michelle Sandberg for sit kæmpe arbejde i bestyrelsen og med at hjælpe før, under og efter stævner.

Klubmestre 2014Klubmester 2014
Trods mange flotte præstationer, personlige fremgange og nye medlemmer i klubben i 2014, så var der ingen, der kunne fravriste de forsvarende klubmestrene fra 2013 titlerne i 2014. Klubmestre 2014 er derfor:

  • Charlotte Hvid Olavsgaard
  • Søren Andersen

 

Årets Præstation 2014
Kent Wieslander
Kent fik prisen for en utrolig flot sæson, der blandt andet har bragt ham øverst på podiet til DM i Sprint og Øresund Triathlon samt givet ham en DM-sølvmedalje på halvjernmandsdistancen i aldersgruppen 60-64 år.

Øvrige nominerede var Søren Jørgensen og René Nielsen begge for at have kvalificeret til Hawaii.

Årets talent 2014Årets talent 2014
Henrik Sommer
Henrik fik prisen for sin rivende udvikling over de forløbne 10 måneder, der kulminerede med en flot debut til Copenhagen Ironman. Henrik har flittigt mødt op til klubtræninger for talent gør det ikke alene – det kræver også flid.

Øvrige nominerede var Mette Fundby Sørensen og Nicolai Frederiksen.

Flidspokalen 
Jan Rasmussen
Jan fik prisen for sin indsats i klubben i over 10 år, hvor han også efter sin udtræden af bestyrelsen lægger en stor arbejdsindsats. Blandt andet arrangerer Jan træningslejren på Bornholm, og han og hans varevogn er altid at finde til interne stævner, hvor han kører materiel og hjælper med skiftezonen.

Øvrige nominerede var Michelle Sandberg og Malene Dissing.

Den gyldne pedal – ny pokal uddelt af spinninginstruktør Dennis Christensen
Henrik Sommer
For hyppigt fremmøde og stor udvikling.