Klubmesterskabet for 2020 bliver afholdt 8. august 2020 ved Dragør Triatlon.
Vi dyster på den lange distance, hvor deltagerne skal svømme 900 meter ud for Dragør Søbad, derefter køre to omgange til Kongelunden (40 km) og til sidst løbe to gange langs sydstranden (10 km).
Vi håber, at rigtig mange medlemmer vil deltage – uanset niveau. Udover at konkurrere om klubmesterskabet, skal vi nemlig også have en hyggelig dag. Stiller du ikke op, så kom og hep!
Reglerne er:
- Vi kårer klubmester for både dame og herre samt 2. og 3. pladser
- Det er den registrerede chiptid, der gælder
- Vi følger reglerne for stævnet
- Vi kører i klubtøj
- Du skal huske at tilmelde dig under klubnavn KVIK TRI TEAM
- Du skal selv tilmelde dig – det gør du ved at skrive til dragortri@gmail.com så du kan blive oprettet på holdsport, hvor tilmeldingen foregår
- Tilmeld dig også gerne eventet i kalenderen, så vi kan se, hvem der kommer