I efteråret 2013 holder KVIK TRI TEAM Klubaften den sidste torsdag i hver måned.
Klubaften vil nogle gange have tema og andre gange blot være socialt samvær, hvor nye og gamle medlemmer kan nyde hinandens selskab samt dele erfaringer og gode historier.
Den første klubaften begynder med et informationsmøde for nye medlemmer, hvor gamle medlemmer også er meget velkomne til at tage imod vores nye klubkammerater. Andre temaer vil blive meldt ud efterhånden, som de bliver planlagt.
Informationsmøde for nye medlemmer torsdag den 29. august – gamle medlemmer er også meget velkomne
Den første klubaften begynder med et informationsmøde for nye medlemmer. Bestyrelsen kommer med et oplæg, hvorefter der er åben debat. Alle medlemmer – nye og gamle – er mere end velkomne til at dele deres viden og deltage i debatten.
Herefter står den på hygge, hvor der kan sludres på kryds og tværs.
Hvor, hvornår og hvordan?
Klubaftenerne er den sidste torsdag i måneden og begynder kl. 18:30 i Klubhuset. Røllikevej 4 i Kastrup (Kastrup Svømmehal). Der vil blive serveret kaffe, te og vand. Vi prøver at få den lille kiosk (Den Klorfrie) til at holde åbent, så man kan snolde, hvis man ønsker.
Klubaftenerne er allerede nu i kalenderen – du kan nemt finde dem ved at søge i kategorien “Klubaften”.
Tilmeld dig de enkelte aftener i kalender, så vi ved, hvor meget kaffe og te vi skal lave.
Vi håber, at I vil bakke op om dette nye tiltag.
Bedste hilsner,
Bestyrelsen
Ps. Hvis du også gerne vil se dine klubkammerater de kommende torsdage og bare ikke kan vente på den første klubaften, så tilmeld dig den fælles løbetræning, der begynder igen torsdag den 8. august. Sofie og Brian lover, at det bliver godt! Tilmeld dig i kalenderen.