Klubaften: Er du bedste ven med din Garmin?

Hovedparten af os bruger Garmins GPS-ure og cykelcomputere til træning og race, men de færreste får det optimale ud det. Mange når aldrig rigtigt videre end til standardindstillingerne.

Kom til klubaften tirsdag den 4. juni fra kl. 19:30-21:00 og sug til dig fra dine klubkammerater, når de deler deres tips og tricks med Garmin. Og måske har du selv en foretrukken feature, som andre kan have glæde af?

Nej, det er ikke et 5 timers foredrag med en Garmin-nørd(!) Derimod byder programmet på:

  • Få de bedste tips fra klubbens superbrugere, fx hvordan du:
    • Laver løbe- og cykelruter der er tilpasset trail, landevej, grus osv.
    • Laver træningspas med intervaller i bestemt puls, tempo, varighed eller distance
    • Finder tilbage til start, hvis du er faret vild
    • Får din ParkRun QR kode ind på uret
    • Følger de ruter, andre har løbet
    • Prøv det af i grupper og få samtidig lavet nogle spændende ruter til søndagsturene

Og så bliver det selvfølgelig en hyggelig aften i godt selskab med dine klubkammerater.

Husk at tilmelde dig, så vi ved, hvor mange vi bliver, og hvor mange snacks og drikkevarer, vi skal sørge for.

Sidste frist for tilmelding er mandag den 27. maj.

Og ja – du kan sagtens nå løbetræningen, inden vi begynder!