Kan du lide at dirigere og vil du hjælpe?

KVIK TRI TEAM har hidtil afholdt tre årlige stævner: Forårsduatlon, Pinsetri og Efterårsduatlon. Det vil vi også gerne fremover – men det kræver frivillige hjælpere.

Derfor søger vi et par medlemmer, der ønsker at tage et trafikkursus, så de er klædt godt på til at dirigere trafikken i forbindelse med vores stævner. Vi har brug for en trafikuddannet hjælper per stævne. Trafik

Har du lyst til at blive trafikdirigent, så skriv til kontakt@kvik-tri.dk.

Forårsduatlon har også brug for hjælpere
Lørdag den 26. april er KVIK TRI TEAM vært ved Forårsduatlon – der er allerede 86 tilmeldte, der kommer både fra klubben og udefra. Her har vi også brug for frivillige. Så står du ikke på deltagerlisten, så kom med som hjælper. Næste gang du deltager i et stævne, er der så nogle andre, der tager hjælpertjansen. Derfor er det god karma at være frivillig!

Udover god karma er der også morgenmad og frokost til hjælperne –  og som noget nyt får alle frivillige et lod i klubbens nye Frivillige-lotteri, hvor der på udvalgte klubaftener er mulighed for at vinde lækre præmier fra vores sponsorer. Kort sagt: Der er kun gode grund til at give en hånd med – du får samtidig mulighed for heppe på dine klubkammerater.

» Læs mere om hjælpertjans til Forårsduatlon og hvordan du melder dig