Kalenderopdateringer: FTP-test i uge 7 og klubaften begynder kl. 19:15

Vi glæder os til at se mange af jer til klubaften i morgen torsdag den 11. februar. Vi er dog blevet nødt til at flytte starttidspunktet til kl. 19:15 i stedet for 19:00, som først annonceret. Det nye starttidspunkt fremgår af kalenderen – måske det får flere til at løbe med til træningen kl. 17:30, nu hvor der er lidt mere tid til en puster og et bad bagefter?
Husk, at svømning er aflyst 11. februar pga. klubaftenen.

FTP-test i uge 7
I uge 7 – dvs. onsdag den 17. og lørdag den 20. februar – kører Dennis igen FTP-test til indendørs cykling. Den er der flere, der har efterspurgt, så mød talstærkt op!

Svømning er aflyst i uge 7
Husk, at svømning er aflyst i uge 7 grundet vinterferie.
Og at der pt. kun er ét onsdagssvømmehold, der træner fra 19:30-20:45.

Efter ferien vil trænerne registrere fremmødet til svømning, så vi får udnyttet vores halplads bedst muligt. Kommer du ikke til træning, kan du blive rykket til tirsdags- /torsdagsholdet.

Generalforsamling tirsdag den 23. februar
Du er medlem af en forening – ikke kunde i en butik. Det betyder valg til bestyrelsen og debat om klubbens retning. Kom og vær med! Tilmelding via kalenderen, så vi har kaffe og te nok på bordene.