Den kommende uge er der grund til at holde ekstra godt øje med KVIK TRI TEAMs kalender. Hvorfor?
Fordi…
– løbetræningen i Dyrehaven lørdag den 2. november desværre er aflyst. Løbetræner Brian Sigsgaard skal på løbetrænerkursus, så selvom det er surt at måtte aflyse, så er det på sigt en gevinst, vi alle kan få glæde af.
– onsdag den 30. oktober er sidste onsdags-cykeltræning på Tonseren dette efterår. Cykeltræner Lars Brian Nielsen er skadet, men der er træner-vikar, så der er ingen undskyldning for ikke at dukke op
– torsdag den 31. oktober er løbetræningen flyttet til kl. 16:30-17:30, så du forhåbentligt kan nå både løb og klubaften
– torsdag den 31. oktober er der klubaften – her vil være fokus på de programmer til forskellige konkurrence-distancer, som tritræner Sofie Andersen har udarbejdet. Derudover vil der blive præsenteret en ny struktur for klubbens svømmetræning.
– fredag den 1. november begynder vinter-cykeltræningen. Det betyder, at mødetidspunktet er ændret til kl. 17:30. Vinteren igennem mødes vi fredage i rundkørslen Nøragersmindevej/Kongelundsvej kl. 17:30.
– lørdag den 2. november begynder spinning-sæsonen hos Urban Fitness. Der er rift om de 24 pladser, så hvis du er tilmeldt, men bliver forhindret, så husk at afmelde dig. Du kan afmelde dig via Mine tilmeldinger, når du er logget ind. Men vi vil selvfølgelig helst, at du kommer og giver den en skalle. Husk også. at selvom der måske ikke er plads, når du prøver at tilmelde dig, så kig senere. Måske har der åbnet sig en plads…
Svømning og søndagscykling kører som sædvanligt.
Alle tidspunkter mv fremgår som sædvanligt af kalenderen, hvor du også kan tilmelde dig
Hav en god uge – vi ses!