Januar – det sker i KVIK TRI TEAM

Husk tilmelding til opstartsfest, maxpuls-test og klubaften med fokus på introduktion af nye medlemmer. Det er blot lidt af det, der er på programmet i KVIK TRI TEAM i januar. Og så søger vi tovholdere til søndagscykling, så vi også får en gruppe, der cykler en kortere distance (60-70 km). Få overblikket her:

– Husk, at der er sidste frist for tilmelding 17. januar til sæson-opstartsfesten. Festen, der har mexicansk tema, finder sted lørdag den 1. februar – kom og hav en god aften med gamle og nye klubkammerater!

svømningen begynder igen efter juleferien mandag den 6. januar. Fokus i januar er styrke. Se månedens svømmeprogrammer her (kræver login). Alle har fået mail om, hvilket hold de skal svømme på efter den sidste 1000 m test. Har du ikke modtaget mail eller er du i tvivl om, hvilket hold du skal svømme på, så kontakt Sofie på tricoach@kvik-tri.dk.

– Der er maxpuls-test til spinning tirsdag den 7. januar og lørdag den 11. januar. Tilmelding via kalenderen.

– vi fortsætter traditionen med klubaften den sidste torsdag i hver måned. I januar byder vi igen velkommen til nye medlemmer og bruger klubaftenen på at introducere dem til klubben og sporten. Erfarne medlemmer er meget velkomne til at komme og dele ud af deres erfaringen og byde de nye velkommen i klubben.

cykeltræningen fortsætter fredage og søndage. Tilmelding via kalenderen.
Som det fremgår af programmet for de kommende måneder (kræver login) bliver distancen på søndagsturen nu sat lidt op – triatlontræner Sofie Andersen vil gerne arbejde for, at der også bliver kørt et hold med kortere distance (60-70 km). Det kræver dog, at der er en eller flere tovholdere for gruppen. Sofie cykler gerne ruten igennem med kommende tovholdere. Hvis du vil være med til at sikre tilbuddet om søndagscykling med en kortere distance, så henvend dig til Sofie på  tricoach@kvik-tri.dk.

– løbetræningen fortsætter torsdage kl.17:30 fra Strandtutten. Vær obs på, at vi løber tidligere end normalt torsdag den 30. januar pga. klubaften. Tilmelding via kalenderen.

– vores sponsor Endurance Sport begynder udsalg søndag den 5. januar.