Der er gået en uge, siden en stor del af KVIK TRI TEAM var i aktion til KMD Ironman Copenhagen 2015. 18 herrer og 5 kvinder fra klubben deltog i stævnet, mens rigtig mange andre brugte dagen med at heppe og skabe en fest.
Dagen bød på rigtig mange imponerende præstationer fra klubbens medlemmer. Tre AG-podieplaceringer blev det til – og dermed tre kvalifikationer til VM på Hawaii:
- Rasmus Fitzner – nr. 1 AG 25-29 år. Tid: 9:15:39
- Gitte Jakobsen – nr. 2 i AG 25-29 år. Tid: 10:11:57
- René Nielsen – nr. 3 i AG 35-39 år. Tid: 9:14:51
René valgte dog at lade Hawaii chancen gå videre til en anden i år.
Derudover var der mange flotte personlige rekorder – og mange personlige sejre for de mange debutanter. Rigtig godt kørt og kæmpet af alle!
Som man kan se på billederne fra dagen, så var der glæde og fest. Armene i vejret og store smil. Der var også tidspunkter, hvor smilet stivnede, og der skulle kæmpes mere. Nogle går ind i sig selv, andre stopper for en snak.
» Genoplev dagen i billeder her
(kronologien er desværre røget, da Lars og Malene, der fotograferede ikke fik synkroniseret urene i deres kameraer!)