Indkaldelse til Generalforsamling 2019

Så er det tid til årets generalforsamling i KVIK TRI TEAM. Det er tirsdag den 12. marts kl. 19:00 i Klubhuset på Røllikevej 4, 2770 Kastrup. Og ja, du kan godt nå løbetræningen inden 🙂

Ifølge vedtægterne skal generalforsamlingen indkaldes med mindst tre ugers varsel på hjemmesiden – og det er hermed gjort.

Alle forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt og motiveret være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag kan sendes til kontakt@kvik-tri.dk

Indkomne forslag skal lægges på hjemmesiden, www.kvik-tri.dk, en uge før generalforsamlingen.

» Se dagsorden for generalforsamlingen – og tilmeld dig gerne.
Du er naturligvis velkommen til at møde op uden at være tilmeldt, men tilmeldingen giver en idé om, hvor meget kaffe og te der skal brygges.

Vi håber at se rigtig mange til generalforsamlingen, der jo er KVIK TRI TEAMs højeste myndighed. En forening bliver nemlig det, dens medlemmer gør den til.

» Se KVIK TRI TEAMs vedtægter