De næste fire søndage – det vil sige alle søndage i februar – kan du nu sove lidt længere end normalt og stadig nå cykeltræningen. I stedet for start klokken 8, mødes vi nemlig klokken 9. Samtidig vil vi cykle tættere på hjemme (Amager og Avedøre). Målet er, at vi får flere med, inden foråret kommer, og at du får øjnene op for denne træning. Og helt ærligt: Vi håber, at du bliver bidt af søndagscykelturen, så du fortsætter med at cykle med i marts, april og resten af året! Cykeltræner Martin Helleskov står klar til at tage imod dig – også selvom du ikke tidligere har deltaget i vores cykeltræning.
Mødested er som altid ved indgangen til/parkeringpladsen ved Naturcenter Amager på Otto Baches Allé (Den Røde Port).
Vel mødt!