Husk at tilmelde dig årets sidste løb!

Årets sidste løb skal gerne foregå i godt selskab – og det garanterer vi, når KVIK TRI TEAM  igen i i år inviterer alle i Kvik Kastrup med til socialt nytårsløb på årets sidste dag. Du er selvfølgelig velkommen til at tage familien med!

Fokus er på at skabe en festlig afslutning på året, og derfor er der hverken tidtagning eller garanti for præcis distance.

I år kan du vælge mellem halvmaraton eller 5 km. Begge distancer løber vi i samlet flok (tempo 5:45-6:00 min/km).

Halvmaraton-løberne begynder først og er tilbage ved starten ved Kastrup Svømmehal efter 16 km. Her er der depot – og forhåbentligt en masse 5 km løbere, der vil løbe med videre. Sammen løber vi 5 km, inden vi atter er retur ved Kastrup Svømmehal, hvor vi slutter med champagne og kransekage kl. 11:30. Her er der præmie for bedste nytårsudklædning.

Husk at tilmelde dig og familien senest 29. december, så vi får provianteret korrekt!

Distancer og starttider
21,1 km starter kl. 9:15
5 km starter kl. 11:00

Kom i god tid før din start – og gerne festligt udklædt.

Der vil være væskedepot ved Kastrup Svømmehal efter 16 km.

Vi starter og slutter ved Kastrup Svømmehal, Røllikevej 4, 2770 Kastrup uanset distance. 
Og skulle du være i tvivl: Det foregår 31. december 2024!

Pris og tilmelding
50 kr. for voksne
25 kr. for børn under 18

» Tilmeld dig og din familie senest 29. december her (under ”pris børn” og ”pris voksne” vælges antallet af deltagere)