Hurra! Vi må træne sammen igen

Fra mandag den 1. marts begynder en gradvis genåbning af Danmark – og heldigvis hæves forsamlingsforbuddet til 25 personer for udendørs idræts- og foreningsaktiviteter.

Det betyder, at vi fra mandag kan genoptage vores fælles cykel- og løbetræning. Dét har vi glædet os til – og vi glæder os til at se dig til træning!

Eftersom det er længe siden, at vi har kunnet træne sammen sidst, så får du her lige en reminder om, hvornår vi træner cykling og løb. Husk, at du altid kan få overblikket i kalenderen på hjemmesiden. Det er også her, at du tilmelder dig cykeltræningen.

Cykeltræning
Søndage kl. 8 med afgang fra den røde port (Indgang til Kalvebod Fælleden/Naturcenter Vestamager – Otto Baches Allé) Vi cykler en længere tur

Onsdage frem til udgangen af marts cykler vi grus kl. 17 med afgang fra den røde port (Indgang til Kalvebod Fælleden/Naturcenter Vestamager – Otto Baches Allé).

Fra 1. april cykler vi intervaller om onsdagen med start kl. 17:30 fra rundkørslen ved Nøragersmindevej/Kongelundsvej (busholdepladsen). 

Tilmeld dig gerne cykeltræningen på hjemmesiden, så Martin kan planlægge bedst muligt.

Løbetræning
Vi løbetræner med Amager Atletik Club, hvor der tirsdage og torsdage er intervaller på programmet. Træningen begynder kl. 17:30 fra Tårnby Stadion på Gemmas Allé.

Husk stadig at følge de velkendte retningslinjer om at:
– Holde afstand
– Selvisolere dig, hvis du har symptomer
– Vaske eller spritte hænder ofte
– Hoste og nyse i ærmet
– Undgå håndtryk, kindkys og kram