Vi gentager sidste års succes med et lille begynder-kursus for de medlemmer af KVIK, som står overfor deres første sæson i havet.
Målet er at sikre, at alle får en tryg start på overgangen fra hal-svømning til hav-svømning.
Vi tilbyder 4 x træning for klubbens medlemmer, som ikke har erfaring med at svømme i havet. Af hensyn til planlægning beder vi om tilmelding på Facebook.
Vi mødes på p-pladsen ved Jollerampen i Amager Strandpark – se kort på de enkelte dage i kalenderen.
Mandag 3. juni kl. 18:00: Vi starter med at gennemgå sikkerhedsregler og udstyr, hvorefter vi hopper i våddragten og svømmer en lille tur i lagunen.
Onsdag 5. juni kl. 18:00: Vi mødes omklædte kl. 18 på p-pladsen. Fokus på tryghed i vandet. Vi svømmer en tur i lagunen, med pauser afpasset efter jeres niveau.
Mandag 10. juni kl. 18:00: Vi mødes omklædte kl. 18 på p-pladsen. Vi skal i havet, og forhåbentlig prøve at svømme i bølger og på dybt vand.
Onsdag 12. juni kl. 18:00: Vi mødes omklædte kl. 18 på p-pladsen. Vi deltager i KVIKs ”almindelige” træning. Men jeres flinke ”instruktører” vil selvfølgelig sammen med resten af svømmerne og triatleterne fra KVIK TRI TEAM holde øje med jer.
Du skal huske våddragt, svømmebriller, badehætte i ”pangfarve”(f.eks. gul). KVIK TRI TEAM-medlemmer får en gul badehætte af TRI-bestyrelsen ved første træning 3. juni.
Badehætte er et krav, da den hjælper dig med at holde varmen, og så er den med til at sikre, at kajakker, både og ikke mindst dem du svømmer sammen med kan se dig når du er i vandet.
» Læs mere om svømning i åbent vand
Hvis du har spørgsmål, så ring eller skriv til Henrik på 26791434 eller h.eskildsen@webspeed.dk
Med venlig hilsen
Anne Grete Lindberg, Lars Kok, Rene Bodahl og Henrik ”Spejder” Eskildsen.