Har du mod på et DGI Kursus og en rolle til vores træning i Åbent vand?

I år begynder vores Åbent Vands-sæson den 30. maj – og inden da vil vi gerne have nogle af vores medlemmer på DGIs Åbent vand-træneruddannelse, så vi har nogle, der kan assistere vores træner. Måske er det noget for dig at blive det, vi i mangel af bedre kalder ‘svømmeassistent’?

Vi får en svømmetræner, så du får ikke ansvaret for træningen, men skal assistere fra vandet og holde øje med sikkerheden og gå lidt til hånde. Som svømmeassistent er du altså i vandet og har mulighed for at træne med. Dit svømmeniveau er ikke det vigtigste – men du skal selvfølgelig være til stede til nogle af mandagstræningerne.

Hvordan bliver man svømmeassistent?

Først og fremmest skal du melde din interesse til bestyrelsen på kontakt@kvik-tri.dk – du kan også stille spørgsmål via mailen. 

Får du tjansen, skal du deltage på DGIs Åbent vand-træneruddannelse, der består af to online-møder og en praktisk del. Datoerne for online møderne er mandag den 16. maj og mandag den 23. maj – begge dage fra kl. 18-21. Der skal laves en eller to hjemmeopgaver også. Derudover er der en praktisk del af kurset, der finder sted lørdag den 28. maj ELLER søndag den 29. maj fra kl 9-12 på Amager Strand. Der bliver udstedt uddannelsesbevis.

» Læs mere om DGIs Åbent vand-træneruddannelse

Mere om rollen som svømmeassistent

Vi håber på at få en mindre gruppe af svømmeassistenter, som deler mandagstræningerne. Til hver mandagstræning vil der være én svømmeassistent, der har rollen – det giver en løn på 400 kroner.

Send eventuelle spørgsmål – og skriv, hvis du vil være med – til kontakt@kvik-tri.dk