Mange store tri-stævner i 2014 blev udsolgt allerede i 2013, og mange har allerede deres mål for året klar.
Men der kommer hele tiden nye tilbud og tilmeldingen åbner til duatlons, triatlons, løb, åbent vand svømning, cykelløb og andet, der frister. For sjov, for fornøjelsen og forandringens skyld og som forberedelse til sæsonens hovedmål.
Vi håber, at I ved tilmelding husker at anføre klubnavnet KVIK TRI TEAM, og deltager iført klubtøj, så vi får vist klubben godt frem i danske sportslandskab. Husk også, at klubnavn og klubtøj er en forudsætning for at få point til kampen om klubmesterskabet.
Og så håber vi MEGET, at I finder tid og plads til klubbens egne stævner og træningslejr i jeres kalender. Har du ikke gjort det endnu, så skynd dig at sætte kryds
20. april – The Ferry Time Trial. En pokkers masse kilometer på Tonseren (tilmeldingen er åben)
26. april – Forårsduatlon (tilmeldingen er åben)
30. maj – 1. juni – Træningslejr på Bornholm
9. juni – Pinsetri (Svømning 300 m i hal – Cykling 19,5 km – Løb 4 km)
20. september – Efterårsduatlon
Som udgangspunkt er deltagelsen i KVIK TRI TEAMs stævner gratis for medlemmer. Mere information om de enkelte events vil komme løbende.
Træning
Deltagelse i diverse løb er sjovere, hvis man er godt forberedt. Og der kommer der også flere og flere til vores fællestræninger. Det er super! Det er sjovt og givende at træne med andre – og det er en af grundene til, at vi er med i en klub.
Bliv endelig ved med at møde talstærkt op, men af hensyn til trænernes planlægning af den enkelte træning, og bestyrelsens overblik over, hvor det er medlemmerne møder op, så beder vi jer om at huske at tilmelde jer her på hjemmesiden.