Søndag den 28. april skal selvfølgelig med dine klubkammerater en tur i skoven. Det er nemlig blevet tid til KVIK TRI TEAMs årlige forårsduatlon, hvor du kan deltage på enten kort eller lang distance i Kongelunden.
Løberuten er gennem skoven og langs vandet, mens cykelruten er den velkendte Tonser-rute.
Der er elektronisk tidstagning og point til klubmesterskabet på spil – men vigtigst af alt er der lagt op til en hyggelig dag i klubregi. Derfor håber vi også at se mange af klubbens nye medlemmer.
Er du skadet eller passer datoen dårligt i din øvrige stævneplanlægning, er der rig mulighed for at hjælpe med det praktiske og ikke mindst heppe.
» Læs mere om distancer, ruter, tilmelding og hvordan du får en hjælpertjans