Tak!
Vi havde en superdag til Forårsduatlon i Kongelunden og håber, at alle deltagere også kom hjem med en god oplevelse, lidt trætte ben og havde fået fyldt depoterne godt op i vores velassorterede kagedepot.
De lokale deltagere fra KVIK TRI TEAM og Amager Triatlon Klub fyldte meget i feltet, men det var godt at se, at også andre havde taget turen ud til Tonseren for at teste formen i et af årets første stævner. Vi håber at se jer alle igen næste år.
» Se resultaterne fra dagens stævne
Vi uploader billeder til vores hjemmeside snarest muligt, så hold øje de kommende dage
Kæmpe tak til de frivillige, der viste vej, havde bagt kage og løste andre opgaver, der gjorde stævnet muligt. Og ikke mindst stor tak til vores præmiesponsorer:
- Endurance Sport
- Vergesport.dk
- Scanbox (Henrik Rasmussen)