Så nærmer søndag sig og dermed vores årlige Ferry Time Trial. For dem, der kører længst er målet 200 km/21 omgange på Tonseren på Amager, men mindre kan også gøre det. Vær med så længe, du kan og vil – og i det tempo, der passer dig. Du kan også være med som hjælper i depotet. Der er allerede over 35 tilmeldte, så vi ser frem til endnu et godt og velbesøgt klubarrangement.
Den almindelige søndagstræning er aflyst.
» Læs mere og tilmeld dig
Selv om der er tale om et internt arrangement, hvor vi opfordrer deltagerne til at klare sig selv så vidt og længe som muligt både i relation til energi, genopfyldning mv., så vil dagen selvfølgelig kun blive bedre, når skønne klubkammerater bakker op og hjælper.
Så har du ikke selv planer om at blive rundtosset på Amager, men gerne vil bidrage med god stemning og hjælp, så skriv til Sandra på sandra@why.dk og angiv tidsrummet, hvor du har mulighed for at hjælpe. Herudover er kage-bidrag også meget velkomne. Tag også gerne en termokande med te eller kaffe med. Både heppere og dem, der står af cyklerne sætter pris på lidt varmt at drikke.
Til deltagerne vil der blive stillet lidt energi til rådighed af klubben, men vi anbefaler, at du så vidt muligt selv medbringer det, du skal bruge, så vi er sikre på, at der er nok. Skriv som minimum navn på din dunk!
Vi glæder os til at få endnu en skøn dag med venner fra klubben og krydser fingre for bedre vejrforhold end sidste år.
Obs! Cykeltræningen er aflyst fredag den 22. april pga. Store Bededag. Lav egne træningsaftaler via Facebook.