Ferry Time Trial – en våd fornøjelse, men en fornøjelse

Anden udgave af Ferry Time Trial var en kold og regnfuld fornøjelse – men en fornøjelse ikke desto mindre.

Det, der allerede nu må betegnes som en forårsklassiker i klubben, samlede i dag cirka 35 startende og en god håndfuld hjælpere på en ellers grå, våd og kold søndag.

Dagen bød desværre både på styrt og punkteringer, men heldigvis også sublim opbakning fra familie og klubkammerater, energiprodukter fra Sportsbenzin.dk, hjemmebagte kager og varm kaffe i stride strømme. Derudover var der også skræmmende mange døde dyr på ruten…

Målet er 21 runder på Tonseren, men mindre kan også gøre det. For nogle var det årets længste tur – og for nogle den længste nogensinde. Hatten for indsatsen til alle.

I dag var der dog ni, der blev ved til de 21 var runder i hus, og som fortjener, at vi kipper lidt ekstra med cykelhjelmen. Det var:

  • Martin Helleskov Frederiksen (sluttid 5 timer og 24 minutter)
  • Kent Wieslander
  • Søren Andersen
  • Allan Skårup Kristensen
  • Allan “Ambulance” Christensen
  • Tonny Povlsen
  • Sascha Nicholsen
  • Julie Wieslander
  • Lars Prominzl

» Se billederne fra Ferry Time Trial 2015 her