For tredje år i træk holder vi Ferry Time Trial, der i al sin enkelhed går ud på at cykle 21 runder – dvs. 200 km på Tonseren – eller så langt som man kan eller vil.
De to foregående år har vi haft over 30 til start, og det har været forrygende! Med depot på ruten for hver 10. km er der ingen undskyldning for at gå kold – og det er nemt at stå af, når man er blevet tilpas rundtosset.
Depotet byder på væske og energi, men husk dine egne dunke – og skriv gerne navn på.
Og nå ja – hvis der skal være nogen til at dele dunke ud, så har vi brug for hjælpere også. Skriv til kontakt@kvik-tri.dk, hvis du tager tjansen i år!
» Tilmeld dig til Ferry Time Trial – du kan ligeså godt gøre det, for den almindelige søndagstræning er aflyst!
Alt er sjovere med kage, så medbring gerne. For at undgå panik, så skriv evt til kontakt@kvik-tri.dk og lad arrangørerne vide, at du bager… du er også velkommen til at tage en termokande med te eller kaffe med. Både heppere og dem, der står af cyklerne sætter pris lidt varmt at drikke.