Træningslejr på Bornholm

Indlæser kort...

Date/Time
Date(s) - 07/06/2013 - 09/06/2013
06:50 - 17:00

Location
Sjøljan i Sandvig

Category(ies)


KVIK TRI TEAMs årlige træningslejr bliver i år holdt på Bornholm fra fredag den 7. juni kl. 6.50 til søndag den 9. juni kl. ca. 17.00

Program:
Cykler (og træningstasker i det omfang, der er plads) afleveres torsdag den 6. juni mellem kl. 18.00 og 19.00 på Kastrupvej 161 (indkørsel af Wibrandtsvej).
Medbring gerne et lagen eller tæppe til at pakke din cykel ind i, så den undgår ridser.

Fredag kl. 6.50 kører vi med Gråhundbus fra Hovedbanegården (den holder ved hotellet over for Tivoli). Vi tager bussen Ystad, hvor vi går om bord på katamaranfærgen til Rønne.

Fra Rønne cykler vi til vandrehjemmet i Allinge, hvor vi skal bo.

Vi spiser den medbragte frokost (husk din egen madpakke) og indretter os, inden vi  tager en cykeltur. Vi bliver inddelt i forskellige hold med forskellige tempi og distancer, så alle får optimalt udbytte af træningen.

Inden aftensmaden er der tid til en løbetur.

Lørdag formiddag holder vi vores eget duatlonstævne. Dem, der har været med på træningslejr før kender ruten, men vi cykler naturligvis en opvarmningsrunde, så alle kan finde vej.

Efter frokost cykler vi igen i grupper med forskellige distancer og tempi.

Søndag efter morgenmaden cykler vi rundt på Bornholm og ender i Rønne, hvor vi  skal være omklædte og have pakket cyklerne omkring kl. 13.00. Og så er det hjemad.

Vi regner med at være hjemme kl. 17.

Efter hjemkomst afhentes cyklerne på Kastrupvej 161.

Pris
Turen koster 550,00 kr.

Transport og mad er inkluderet i prisen (undtagen frokost fredag – den skal du selv medbringe).

Energidrik samt diverse proteinbar og eventuel vin til aftensmaden er ikke inkluderet i prisen.

Andet praktisk
Husk cykelhjelm og sengelinned (pudebetræk, dynebetræk og lagen  eller evt. sovepose). Og træningstøjet! Der er IKKE plads til meget bagage i bilen så du skal selv fragte baggagen med bussen.

Tilmelding
Tilmeldingsfristen er tirsdag den 30. april – eller når der ikke er flere pladser.

Du tilmelder dig ved at indsætte 550,00 kroner på kontonummer  konto nr. 1551 16668109 (Danske Bank). Mærk din betaling med dit navn + Bornholm.

Du er først sikker på en plads, når pengene er indbetalt.

» Marker på Facebook om du kommer med – men vær opmærksom på, at dette ikke gælder som tilmelding

Adressen på vandrehjemmet
Sjøljan i Sandvig
Hammershusvej 94, 3770 Allinge
Tlf: 5648 0362

Tilmeldte