Spinning-event: X-trainer op af Alpe d’Huez

Indlæser kort...

Date/Time
Date(s) - 02/12/2017
11:30 - 13:30

Location
Fitness dk Rødovre

Category(ies)


Trænger du til at komme væk fra det flade Amager, blæsten på Diget og fornemmelsen af at blive rundtosset på Tonseren? Så prøv kræfter med Alpe d’Huez uden at skulle længere end til Rødovre.

Lørdag den 2. december tilbyder vi nemlig X-trainer event hos fitness dk i Rødovre.

X-Trainer er virtuel spinning, og du kan via video se, at du kører op ad bjerget og mærke stigningsprocenten. På en storskærm vises den valgte rute, alle deltagernes data med aktuel hastighed, distance, watt og eventuel puls. Samtidig kører en pace (en cykelrytter) på storskærmen med angivelse af distance, så du kan se, om du er foran eller bagud i forhold til pacen. Samtidig kan du se sin placering i feltet i forhold til de andre – men det er vigtigt at understrege, at her er plads til både bjergryttere og lavtlandsindianere!

Du styrer selv sin hastighed ved hjælp af sin gearing (belastning) og kadence (omdrejninger) – hvor hurtigt du når toppen, bestemmer både dine ben og din viljestyrke.

Alle deltagere får indstillet deres cykel, og vi er på hele turen guidet kyndigt af en instruktør. Han hedder Tom, så du behøver nok ikke at kunne fransk for at nå med helt til tops og undgå at fare vild.

Stå klar omklædt kl.11:30 – og husk sko til spinning, en del væske og et håndklæde – du kommer til at svede!

Vi skal som minimum være 10 tilmeldte for at arrangementet bliver til noget – og der er siste frist for tilmelding den 24. november. Men af hensyn til planlægningen, så behøver du ikke vente til sidste øjeblik med at sende din tilmelding.

Ligesom til vores normale spinning, så køre vi sammen med (og i dag lidt mod) Amager Triatlon Klub 🙂

Det er gratis at være med, men er du tilmeldt og bliver væk, så koster det en en omgang snøfler til hele klubben!

Bookings

Du skal være logget ind for at kunne tilmelde dig denne event

Tilmeldte
  • Tom Bojsen
  • Henrik Ramberg
  • Sanne Møller
  • KVIK TRI TEAM
  • Søren Bruun
  • Søren Povlsen
  • Carsten Selmann
  • Bjarne Andersen
  • Lars Kudsk
  • Charlotte Hvid Olavsgaard
  • Allan Christensen