Generalforsamling

Indlæser kort...

Date/Time
Date(s) - 21/03/2023
18:30 - 21:00

Location
Klubhuset (Kastrup svømmehal)

Category(ies)


21. marts er der generalforsamling i KVIK Kastrup, som KVIK TRI TEAM er en del af. Tri-afdelingens generalforsamling finder sted som en del af dagsordenen. Grundet kommunens økonomiske situation er der lagt op til store besparelser, så det er vigtigt, at du som medlem af KVIK TRI TEAM møder op!

HVOR OG HVORNÅR?
Generalforsamlingen finder sted tirsdag den 21. marts kl. 18:30 i klubhuset, Kastrup Svømmehal, Røllikevej 4, 2770 Kastrup
Som medlem af KVIK TRI TEAM, og dermed også KVIK Kastrup, fik du indkaldelsen til generalforsamlingen på mail 28. februar. Her fremgår også den samlede dagsorden for mødet.

HVAD ER PÅ DAGSORDENEN?
På generalforsamlingen er der som sædvanligt beretninger, regnskab, budget og kontingent på dagsordenen.

Specifikt for tri-afdelingen aflægger KVIK TRI TEAMs formand beretning på møde i direkte forlængelse af generalforsamlingen, hvor vi også skal vælge vores egen bestyrelse.

Vi har brug for, at gode kræfter er klar til at træde ind – vi har både ledige pladser i bestyrelsen og mangler suppleanter. Så mød op, overvej om det er din tur til at tage en tørn for fællesskabet.
Status pt er:
  • Daniel Bojsen, formand, ikke på valg
  • Stine Andersen, kasserer modtager genvalg
  • Susan Reimer, modtager genvalg
  • Trine Rivold, modtager genvalg
Generalforsamlingen er også dér hvor de gode idéer for året kan bringes på bordet. Bestyrelsen ønsker at lave flere sociale aktiviteter, men har brug for hænder til den praktiske planlægning af klubaftener, pokalfest, brunch ifm. Ironman, nytårsløb – så overvej gerne om du kan give en hånd med eller har en god idé til et socialt arrangement i løbet af året.
Vi sørger selvfølgelig for at tilpasse løbetræningen, så man kan nå tilbage og deltage i generalforsamlingen!
Tilmeldte