August er færdig lige om lidt. Det regner. Panikken omkring tilmelding til 2015-udgaverne af Ironman Copenhagen, Øresund Triathlon og CPH:Triathlon har lagt sig. Så kommer der et bedre tidspunkt til at få dig tilmeldt nogle af de mange KVIK TRI TEAM-arrangementer i september? Næppe. Sæt igang!
Torsdag den 11. september kl. 19: Medlemsmøde om klubtøj – vi skal have taget en beslutning og sat et punktum, så vi er klar til 2015-sæsonen!
Lørdag den 20. september kl. 10: Efterårsduatlon med både en kort og en lang rute. Vi har også brug for hjælpere og kagebagere. Husk, at man kan godt mere end én ting 🙂
Torsdag den 25. september kl. 18:30: Klubaften med fokus på svømmeteknik. Vi følger teorien op med særlig træning mandag den 29. september, hvor den almindelig svømmetræning er aflyst.
Fredag den 26. september kl. 18:30: Dette er meget mere end aftenen, hvor vi hædrer årets klubmestre, årets talent og uddeler klubbens Flidspokal. Det er her, at du kan møde dine klubkammerater i andet end neopren og stramsiddende lycra. Tale om både geargrupper og alt muligt andet. Lære endnu flere at kende – uanset om du er spritny i klubben eller har været med længe. Danse og grine. Tale om sæsonen, der er gået og målene for den næste. Takke dine heppere for opbakning gennem sæsonen. Og bare have en rigtig god aften, der adskiller sig fra alt, hvad du tidligere har oplevet i KVIK TRI TEAM-regi. Det er også denne aften, at der bliver trukket lod om præmier til de, der har stillet op som hjælpere i løbet af sæsonen. Vær med til at sætte et godt punktum for sæsonen – du er velkommen til at tage din partner med!
HUSK også, at du har mulighed for at træne alle ugens dage i KVIK TRI TEAM – og det er en god idé at benytte sig af de mange tilbud, selvom sæsonen er ved at være slut. Hold altid øje med kalenderen.
Vær særlig opmærksom på, at vi fra 1. september har ændret cykeltræningen for begyndere/letøvede.
Vi håber, at I bakker op!