Dopingpolitik

KVIK TRI TEAM tager afstand fra alle former for doping i sport.

Både motionister og eliteidrætsudøvere er underlagt regler, der skal forhindre doping i sport, men reglerne er lidt forskellige for motionister og elite.

» Læs de danske antidopingregler

Medicin-dispensation
Noget medicin indeholder stoffer, der optræder på listen over forbudte stoffer – bruger du den slags medicin, skal du have en dispensation (TUE – Therapeutic Use Exemption) for at undgå en evt. dopingsag. Du skal søge om dispensation hos Anti-Doping Danmark – afhængigt af dit niveau og typen af medicin kan det dog være nok at oplyse om dit medicinforbrug i forbindelse med en eventuel dopingtest.

Vær også opmærksom på, at der kan være forbudte stoffer i kosttilskud.